NÆRVÆR

Her bliver du trænet i at lytte til din egen indre vejleder

Kan du høre, at der er noget, der kalder på dig indeni?
Noget, der gerne vil have din opmærksomhed?
Måske som en følelse af, at der mangler noget i dit liv?
Måske som en følelse af, at der er tomrum indeni, et sted, der ikke er fyldt op?
En længsel?

Du vil gerne have, at der skal ske noget. Noget andet. Du har søgt efter svar, men ikke fundet dem. Rastløsheden tripper. Og dagene går, mens du lever dit liv med følelsen af, at der mangler noget.

Dette forløb er til dig, der gerne vil være hel. Dig, der vil noget mere med dit liv og ved, at der er mere til dig. Dig, med følelsen af, at der er et sted indeni dig, der mangler at blive fyldt op. Dig, der gerne vil lære at lytte til dig selv og din indre intelligens. Til den visdom inden i dig, der ved præcis, hvem du er. Måske har du prøvet forskellige ting tidligere uden helt at have fået følelsen af at være hel. At have fundet hjem. Og måske savner du følelsen af, at være der i dit liv, hvor du gerne vil være.

På dette forløb lærer du nærværet, stilheden, essensen. Du finder derhen, hvor din indre stemme bor. Der, hvor inspirationen kommer fra. Vær og lyt. Det er så simpelt og så alligevel så svært. At give slip. Helt slip. Og bare være dig med alt det, du er. Nærvær er lige netop essensen af alt det, du er. Essensen af alt.

Det, du vil opleve, er at møde dig selv som den, du er. Både den du gerne vil være og den du også er. Og som nogle gange gør ondt. Til gengæld finder du din indre vejleder. Det kræver mod, vilje og vedholdenhed at være med her – dit mod og din vilje og din vedholdenhed. Det er vigtigt for mig, at du virkelig vil det her og ikke overtales til det. Det skal være dit valg og dit kald!

Udbytte

Hvad får du ud af at deltage?

Det, du får ud af at deltage i dette forløb er ret enkelt og simpelt:

  • du finder din egen indre stemme
  • du lærer at lytte til din sjæls intelligens
  • du trænes i nærvær med dig selv
  • du bliver ven med stilheden inden i

Det er transformerende. Det er inspirerende. Det er smukt. Det er et forløb i nærvær. Fordi det lige netop er i nærværet, du møder dit hele jeg og kan høre din indre stemme. Det er der, inspirationen kommer fra og din sjæls intelligens bor. Det er i stilheden. Der, hvor ingenting sker. For ud af ingenting vokser alting!

Målet

Hvad er målet:

På dette forløb er målet, at du finder hjem til nærvær med dig selv, finder det sted, hvor din indre intelligens bor og hvor din indre stemme taler til dig. Alt, hvad du skal bruge i dit liv, er allerede i dig. Jeg hjælper dig med at genfinde og integrere det.

Målet med dette forløb er ikke at opnå penge og succes. Målet er nærvær, så du kan lytte til og genopdage dig selv i nyt lys. For når du gør det, så kommer alt det andet af sig selv.

Forløbet følger ikke nogen fast formel eller struktur. Det gør det ikke, fordi nærhed og essens ikke kan sættes i faste rammer og målet handler om at flyde med. At være med det, der er. Være med dig.

Hvis du står og kigger på det udefra, så ser det måske kedeligt ud. Men det er det ikke, for det er et studie i dig, i at være dig og i at være i nærvær med dig selv og i at lytte til dig selv.

Du får min støtte, du bliver guidet, inspireret og instrueret i øvelser hele vejen og du får mit fulde nærvær, men det er dig, der skal gøre arbejdet. Eller rettere, du skal egentlig helst gøre så lidt som muligt, hvilket i virkeligheden er det sværeste af alt.

Jeg underviser intuitivt og følger energien, ”downloader” øvelser og indhold, der passer til gruppen. Det sker via meditation, øvelser, deling og refleksion. Det overordnede tema er, at du finder nærvær og din indre intelligens, så du kan blive din egen clairvoyante rådgiver resten af dit liv.

Rammerne

Det praktiske

Forløbet starter mandag den 19. april og strækker sig over 8 mandage frem til og med den 7. juni – alle dage kl. 18.30 – 21.30.

Sted: Væxthuset, Jægersborg Alle 1D, 2920 Charlottenlund

Prisen for hele forløbet er kr. 4195,-.

Hvis du har brug for at betale i rater, så kontakt mig for en aftale.

I tilfælde af afmelding skal dette ske senest 8 dage inden start, derefter er din tilmelding bindende. Ved tilmelding reserveres beløbet på dit betalings-kort og trækkes på startdatoen.

Jeg arbejder altid med mindre hold, da det giver det mest fortrolige rum og ro til at arbejde i sin egen essens. Deltagerantallet på dette forløb er max. 6 personer.

I tilfælde af at Covid-19 pandemien forhindre fremmøde, etableres undervisningen online, så forløbet ikke bliver afbrudt.