Paprika Søndergaard

Om Paprika Søndergaard

“Jeg skaber afklaring, indsigt og overblik i DIT liv!”

Paprika Søndergaard

Hvad er hun for en fisk?

Jeg er født den 18. maj 1966 og er derfor tyr i stjernetegn, født i hestens år, 18’er i tarot og 9’er i numerologi. Og hvis du er stået af her, så forstår jeg dig!

For jeg er nemlig ikke selv specielt overtroisk eller tilhænger af bestemte trosretninger og holistiske definitioner. Jeg har en høj logisk intelligens. Sidst den blev testet, var i en rekrutteringsproces hos Mercuri Urval, hvor jeg scorede 130 – så jeg er altså ikke specielt naiv.

Det jeg tror på er energi. Jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord, end vi endnu har evidens for. Og jeg tror på, at der er en fælles eller kollektiv bevidsthed, som vi alle er forbundet med.

Og så tror jeg på sindet. På, at det menneskelige sind både begrænser os og skaber mulighederne for os. Og jeg tror på, at vi kan arbejde med sindet, bryde grænserne, ændre begrænsningerne og åben op for det ocean af muligheder, der ligger hos os, hvis vi ellers giver lov.

Lad mig præsentere…

Jeg hedder paprika – og jeg lytter til min indre stemme!

Men det har ikke altid været tilfældet. Mit liv har budt på mange udfordringer, mange svigt, mange konflikter og megen tvivlen på mig selv. Det har jeg arbejdet med gennem terapi og personlig udvikling i over halvdelen af mit liv for at skabe et liv, der stemmer overens med mig, mine drømme og mine værdier.

Det helt store spring skete, da jeg begyndte at arbejde med clairvoyance. Clairvoyancen lærte mig det, som ingen terapeut var lykkedes med – nemlig at lytte til og stole på mig selv og tage min energi hjem til min egen kerne. Det skete ikke overnight. Det var en proces, hvor jeg blev klar på det værdifulde i at følge min indre stemme og stole på, hvor den guider mig hen. Netop den proces åbnede døren til mit nye jeg. Det jeg, hvor jeg rent faktisk kan lide, den jeg er og er stolt over, den jeg er blevet til. Det er selvrespekt og et fantastisk udgangspunkt, som er så meget mere konstruktivt og berigende end det, jeg kom fra.

Mine kompetencer strækker sig langt ud over clairvoyancen. Jeg har bl.a. flere terapeutiske kurser, en coaching uddannelse, certificeringer i personlighedstests og mange års erhvervserfaring med rekruttering og jobrådgivning – og så jeg er vant til at facilitere mennesker i en udviklingsproces.

Jeg ved, at jeg gennem clairvoyance og forløb kan bidrage med noget til dit liv. Spørgsmålet er, om du er parat?

Clairvoyant Rådgivning hos Paprika Søndergaard

CSR og støtteorganisationer

Vi har alle et ansvar, for at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for samfundsansvar. Derfor vælger jeg aktivt at støtte organisationer og firmaer, der har til formål at løse disse udfordringer.

Plastik Nej Tak

Jeg støtter op om kampen mod plastikforurening, selvom det er umuligt at undgå plastik i et eller andet omfang. Med det sagt, så kan man altid gøre sit ved f.eks. at genanvende plastikaffald.

Miljøvenlig pakning

Jeg vælger forhandlere og samarbejdspartnere, der i størst mulig omfang anvender miljøvenlig pakning, og opfordrer dem ligeledes til at blive en del af projektet og støtte op omkring miljøvenlig pakning.