Naviger gennem livets udfordringer

Hvordan navigerer man gennem livets udfordringer?

Når livet udfordrer dig, kaldes du til at vokse som menneske. Livet er en rejse, der til tider er fyldt med udfordringer i form af personlige kriser eller professionelle forhindringer. Der er tidspunkter, hvor du mister fodfæste. Hvor du kan føle, at du bliver testet på mod, styrke og vilje. Men det er også i mødet med livets udfordringer, du finder dit sande potentiale. Det er i udfordringerne, livet inviterer dig til at vokse.

Kriser og andre udfordringer kan føles overvældende og kan vække mange gemte og glemte følelser til live. Følelser af ikke at være god nok, ikke at slå til, ikke at være værdig, ensomhed, magtesløshed, skam osv. Det er følelser, der kan give følelsen af, at du vælter. At du ikke har styr på dig selv og dit liv. At du ikke kan styre den måde, du reagerer på. At din egen reaktioner kommer bag på dig.

At vokse som menneske

Hvis du vil vokse som menneske, går vejen UD af kriser og udfordringer GENNEM disse følelser. Dem, der ligger gemt i kroppen og aktiveres, når du bliver presset. Ved at dykke ned i det, der ligger under overfladen og er usynligt for det blotte øje. Ved at kigge på det, der gemmer sig inden i og som måske har ligget der i mange år. Ved at få kontakt til KROPPEN og LYTTE til det, den HUSKER.

Kvinder er gennem flere hundrede år blevet aflært i at lytte til krop og følelser. Derfor kan det kræve mod og ressourcer at gå den vej nu. Fordi det kan gå dybt. Både i dit eget levede liv og i tidligere generationers liv. Det kan være langt tilbage i tiden. Der kan være blokeringer i dit energisystem, der umiddelbart ikke føles kendt eller bekendt og som er svære at få fat i. Derfor kalder løsningen på både en større bevidstgørelse, en øget kropsforståelse og et balancerende energiarbejde.

Når vi gør det sammen

Når du vælger at tackle dine kriser og udfordringer sammen med mig, tilfører du værdifulde ressourcer til din personlige vækst. Det, der er svært at overskue, får struktur og du udvikler en dybere forståelse af dig selv. Så kan du navigere stærkere gennem livet.

I samarbejdet stiller jeg min energi og min bevidsthed til rådighed for DIN vækst og udvikling. Jeg støtter op omkring dig, så du kan føle dig tryg. Du behøver ikke stå alene i stormen.

Sårbarheden

Det kan være sårbart at miste fodfæste. Som når livet udfordrer og krop og følelser reagerer på det, der sker. Måske reagerer de mere, end du kan forstå eller det er sværere at give slip, end du havde regnet med. At møde sårbarheden i sig selv kan være ensomt og er et svært sted at være alene. Det, der healer sårbarheden mest, er at være med den sammen med andre. Ikke at afvise den. Ikke at undertrykke den. Men være nænsomt og kærligt med den. Sammen.

Når jeg holder rummet for dig, er alt tilladt. Du kan derfor komme i kontakt med de dybere lag i dig. Det, du har gemt væk. De steder, der kan være svære at gå hen alene. Det kræver mod at dykke ned i dybderne, men jeg ved, hvor healende det er, når du tør gøre det. Det er som at skrælle lag af et løg og du kommer tættere og tættere på kernen. På din sande essens. Det, der er DIG. Jeg kender selv til de dybeste afkroge af ensomhed, af forladthed, opgivelse, magtesløshed og alt, hvad der følger med de følelser. Og jeg har arbejdet mig igennem dem. Derfor kan jeg holde rummet for DIG i din proces.

Book en tid hos Paprika Søndergaard herunder.

Clairvoyant Rådgivning hos Paprika Søndergaard

Din indre navigatør

At søge indad og finde din indre stemme, din intuition, er at finde guldet i dit liv. Intuitionen bor i dig og som kvinde, er du tæt forbundet med den. Når din feminine energi er balanceret, er intuitionen som en indre navigatør, der guider dig gennem livet. Livets udfordringer og beslutninger. Fordi intuitionen giver mulighed for at se det større billede og forstå sammenhænge, der ikke nødvendigvis er logiske eller rationelle.

Intuitionen er tæt forbundet til det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem sørger for overlevelse både på det fysiske og psykiske plan. Det rummer alt det ubevidste. Alt det gamle, der ligger gemt i krop og følelser og blokerer adgangen til intuitionen. Når du rydder op i alt det gamle, det ubevidste, får du lettere adgang til din indre navigatør, intuitionen. Den, som bor i alle kvinder.

At udvikle og stole på intuitionen er en proces. Den kræver, at du kigger indad og er tålmodig med dig selv. Gaven ved at gøre det er betydelig og bidrager til et autentisk og balanceret liv.

Du er ikke alene

I vores del af verden, er det let at føle sig alene. Og især når livet udfordrer eller du står over for en personlig krise, forstærkes følelsen af at være alene ofte. Men du behøver ikke at være alene om det. At søge hjælp til livets udfordringer er et tegn på styrke. Det er et tegn på, at du vil livet med alt, hvad det byder på. Det er tegne på, at du aktivt søger at genfinde balancen og vokse som menneske.

At tro, du skal klare det hele alene, kan forstærke krisens effekt og gøre det sværere at komme igennem. Du kan føle dig udmattet, frustreret og være usikker på din fremtid. Jeg tilbyder et rum, hvor du kan føle dig set og mødt. Hvor der er plads til det, der er. Det er et rum, hvor du kan finde overskud og tryghed til at se på kernen. Og finde svarene, som livet kommer med.

At søge hjælp er et modigt skridt mod at genopbygge og styrke dig selv. Det er en investering i dig selv og din egen fremtid. Jeg støtter dig på din rejse mod healing, så du ikke behøver at føle dig alene.

Når du healer dig selv, bidrager du til at heale verden

Når du vælger at heale dig selv, dine mønstre, reaktioner og overbevisninger giver du dig selv mulighed for at blive mere autentisk. For at blive mere dig. Du opnår større balance i både dit indre og ydre liv. Du begynder at stå mere i dig selv. I din kerne. Fordi de tillærte mønstre, reaktioner skabt af traumer og ukonstruktive overbevisninger skygger for din sande essens.

I din sande essens, er der en sund balance mellem dine feminine og maskuline energier og kvaliteter. Den sunde balance er fri af undertrykkelse, der er plads til alle følelser og kropslige udtryk. Den lytter til din indre stemme og lader sig trygt guide gennem livet.

Når du står sikkert og stabilt i dig selv, stiller det nogle andre krav til dine omgivelser. Til dine medmennesker. Du giver dem mulighed for at forholde sig til hele dig og derved også til hele dem selv. Det er en invitation til deres vækst. Til deres mulighed for at vokse ind i autenticitet. Du inviterer dem til at vokse som mennesker og derved bidrager du også til at skabe balance i verden.

Vi kan gå vejen sammen

Et liv uden udfordringer er ikke muligt. Ved at fokusere på personlig vækst, kan du bruge dine udfordringer og kriser som muligheder. Oplevelser, der giver dig mulighed for at vokse og styrke dig selv, din kerne og dit potentiale. Når du vælger det mindset, kommer du ud på den anden side både stærkere og mere forberedt på fremtidige udfordringer. Og du behøver ikke gå vejen alene. Lad os gå vejen sammen.

Book en tid hos Paprika Søndergaard herunder

CSR og støtteorganisationer

Vi har alle et ansvar, for at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for samfundsansvar. Derfor vælger jeg aktivt at støtte organisationer og firmaer, der har til formål at løse disse udfordringer.

Plastik Nej Tak

Jeg støtter op om kampen mod plastikforurening, selvom det er umuligt at undgå plastik i et eller andet omfang. Med det sagt, så kan man altid gøre sit ved f.eks. at genanvende plastikaffald.

Miljøvenlig pakning

Jeg vælger forhandlere og samarbejdspartnere, der i størst mulig omfang anvender miljøvenlig pakning, og opfordrer dem ligeledes til at blive en del af projektet og støtte op omkring miljøvenlig pakning.